Vision
Vorbasse Skole tilbyder alle elever de bedste betingelser for at trives optimalt og lære i udviklende fællesskaber.
Vi sætter læring i centrum og samarbejder om at skabe helhed og sammenhæng i elevernes liv ud fra en fælles forståelse af vores pædagogiske værdier.
I inspirerende læringsmiljøer, hvor lokalsamfundets resurser inddrages, tilgodeses det enkelte barns styrker og interesser gennem mange måder at lære på.
Forældrene involverer sig i institutionens liv og oplever et godt og konstruktivt samarbejde omkring deres børns læring og trivsel.
Eleverne udvikler sig til at blive kompetente og ansvarlige og i stand til at imødekomme og mestre krav og udfordringer i en globaliseret verden.